INDEN DU KLAGER

Vi tager klager omkring kontrolgebyrer alvorligt. Vores målsætning er, at sagsbehandle grundigt og hurtigt. Derfor beder vi om, at der afgives præcise og fyldestgørende oplysninger når man klager over et kontrolgebyr. Her kan du læse eksempler på gængse klagepunkter.
LÆS HER

FAQ - Handicapparkering

Vi har her samlet information, råd og vejledning, samt spørgsmål og svar, vedrørende brug af handicapparkeringspladser på ONEPARK' parkeringspladser. Opmærksomheden henledes på de til enhver tid skiltede og gældende regler på det pågældende sted.

 


ONEPARKs vejledende politik for regulering af handicapparkering


ONEPARK ønsker at regulere handicapparkering på en ensartet måde, og i henhold til de retningslinjer som gives til brugere med handicapparkeringskort, når det udstedes.
 
Parkering med gyldigt handicapparkeringskort kan foretages i reserveret P-båse, angivet med handicapsymbolet. Parkering skal foretages i henhold til de gældende regler på parkeringsarealet. Vær derfor opmærksom på at overholde reglerne på de øvrige skilte på parkeringsarealet.
 
På skilte angives det f.eks. om der skal indstilles P-skive eller betales for P-billet. Disse regler gælder også, når der foretages parkering med handicapparkeringskort.
 
Hvis der står angivet særlige undtagelser for parkering med handicapparkeringskort, så fremgår det af skilte ved de reserverede P-båse. Er de reserverede P-båse optaget, så kan bilister med handicapparkeringskort parkere på andre ikke-reserverede P-båse på området efter de samme undtagelser.
 
Se informationsvideo omkring parkering med handicap parkeringskort her

ONEPARKs særlige forpligtigelse i forhold til handicapparkering 

Vores særlige serviceforpligtigelse overfor parkerende med handicapparkeringskort er, at forhindre misbrug af de pladser, der er reserveret til de retmæssige brugere. Vi udskriver kontrolgebyrer til parkerende uden handicapparkeringskort, som på trods af skiltning/opmærkning benytter disse særligt reserverede parkeringspladser.
 

Spørgsmål og svar

1. Hvem må benytte handicapparkeringsbåse?

Handicapparkeringsbåse er specielt skiltede/opmærkede med et kørestolssymbol og må kun retmæssigt benyttes af bilister med gyldigt handicapparkeringskort iht. 'Bekendtgørelse om parkeringskort for personer med handicap', BEK 661 (LINK).
 

2. Hvorfor kræver jeres servicemedarbejder at se mit handicapparkeringskort?

Handicapparkeringskort skal iht. reglerne placeres i køretøjets forrude så det er læseligt udefra. Et handicapparkeringskort er et personligt bevis og skal være forsynet med indehaverens foto og underskrift på bagsiden.
 
Brugen af et handicapparkeringskort er betinget af, at indehaveren af handicapparkeringskortet er enten fører eller passager i køretøjet. Det kan således ikke lånes ud til venner og/eller familiemedlemmer uden, at handicapparkeringskortets ejer er med i køretøjet.
 
Da foto og underskrift ikke nødvendigvis kan aflæses udefra, kan vores servicemedarbejdere til enhver tid anmode om, at se handicapparkeringskortet for dermed, at kunne aflæse de personlige data for indehaveren, og herved afgøre om handicapparkeringskortet benyttes korrekt. Afvises anmodningen pålægges der et kontrolgebyr, ud fra antagelsen at handicapparkeringskortet ikke benyttes retmæssigt.
 
I tilfælde af dokumenteret misbrug indberetter vi desuden forholdet til Danske Handicaporganisationer (DH), som er udsteder af handicapparkeringskort.
 

3. Er det gratis at parkere på parkeringspladsen (privat) med et gyldigt handicapparkeringskort?

Nej. Et gyldigt handicapparkeringskort giver IKKE adgang til gratis parkering på private parkeringspladser.
 
De almindelige lempede regler for brugere af handicapparkeringskort gælder kun for parkering på offentlige arealer. Information om dette kan f.eks. findes på udsteders hjemmeside; http://www.handicap.dk/brugerservice/parkeringsregler
 

4. Må man holde andre steder end de specielt opmærkede båse når man har et handicapparkeringskort?

Ja.
 
Hvis f.eks. de reserverede handicapparkeringsbåse er optagede af andre brugere, er du altid velkommen til at benytte en anden parkeringsplads på området - dog ikke reserverede parkeringspladser. Vores kontrol og regulering foretages efter de eventuelt lempede regler, som er skiltede og gældende på områdets handicapparkeringsbåse.
 
Så længe et gyldigt handicapparkeringskort forefindes i køretøjet og, at regler for parkering i øvrigt er overholdt, reguleres hele området dermed iht. reglerne på handicapparkeringsbåsen(e).
 

5. Jeg har fået et kontrolgebyr, men har invalideskilt - hvorfor?

Invalideskiltet er udfaset og har siden 1/6-2011 ikke været gyldigt som belæg for retmæssig anvendelse af de skiltede handicapparkeringspladser. I stedet er der trådt en fælles EU regel i kraft omkring ‘handicapparkeringskort’ der giver tilsvarende rettigheder og lempelser. Hvis der er tale om en fejl, er du velkommen til at indgive en klage / indsigelse mod kontrolgebyret [LINK].
 

6. Hvorfor er der forskellige regler på private og offentlige parkeringspladser ved brug af handicapparkeringskort?

ONEPARK opererer efter privatretlige regler. Grundlaget er dermed ikke det samme som for det offentlige område, og vilkår fastlægges frit af ejendommens ejer, i henhold dansk ejendomsret. Vi rådgiver ejendomsbesiddere, og i sidste ende er det ejeren, der beslutter vilkårene.
 
De almindelige lempede regler for brugere af handicapparkeringskort gælder således kun for parkering på offentlige arealer. Information om dette kan f.eks. findes på udsteders hjemmeside; http://www.handicap.dk/brugerservice/parkeringsregler
 
 
Har du yderligere spørgsmål, som du ønsker besvaret,er du meget velkommen til at kontakte ONEPARK klageafdeling på telefon (+45) 7580 3010 eller på e-mail; Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..
 

Kontakt klageafdeling

Klager over kontrolgebyr modtages kun skriftligt. Benyt formularen - KLIK HER.
 
Ved spørgsmål til klageafdelingen - find kontaktoplysninger og åbningstider HER.

Tilmeld nyhedsbrev

Hold dig opdateret! Tilmeld dig vores generelle nyhedsbrev og modtag nyhederne direkte i din mailboks.
I vores job sektion kan du tilmelde dig nyhedsbrev med vores stillingsopslag.